成都东客站设施改造启动 升级1686个新车位可一键查询
For alternative betydninger, se Puma (flertydig). (Se ogs? artikler, som begynder med Puma)
| Puma | |
|---|---|
.jpg) | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Dom?ne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| R?kke | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Carnivora (Rovdyr) |
| Familie | Felidae (Katte) |
| Sl?gt | Puma (Puma) |
| Art | P. concolor |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Puma concolor (Linnaeus, 1771) | |
| Kort | |
 Pumaens udbredelse. | |
| Hj?lp til l?sning af taksobokse | |
Puma (Puma concolor) er en art i kattefamilien, der lever i Nord- og Sydamerika.
Forekomst, habitat og bestand
[redigér | rediger kildetekst]Pumaen findes i Nord-, Mellem- og Sydamerika. De er meget tilpasningsdygtige og findes p? mange forskellige typer levesteder: i bjerge, i skove, i tropiske jungler, p? gr?ssletter, og de forekommer ogs? i t?rre ?rkener. Men med den voksende menneskelige befolkning og indflydelsen fra urbaniseringen bliver kattene i stigende grad fortr?ngt til mindre og mindre egnede omr?der. Imidlertid vil deres h?je tilpasningsevne sandsynligvis give dem mulighed for at undg? udryddelse.[1][2]
If?lge de seneste sk?n er der omkring 5.500 til 9.000 pumaer i Canada (i 2021) og omkring 45.000 pumaer i USA (i 2018).[3][4] N?sten intet er kendt om bestanden af disse katte i Mellemamerika eller Sydamerika.[1][5]
Efter en taksonomisk revision af Felidae-familien (IUCN/SSC Cat Specialist Group, 2017) skelner eksperter kun mellem to underarter:[6]
- P. c. concolor; Sydamerika
- P. c. couguar; Nordamerika
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Pumaen er de fjerdest?rste dyr i kattefamilien, men trods deres st?rrelse tilh?rer de underfamilien Felinae (sm? kattedyr), grundet udformningen af tungeben. Voksne hanner er omkring 240 cm[7] (fra 170 til 275 (290) cm)[8][9][10] lange fra snude til halespids og vejer mellem 50 og 100 kg.[7][8][9][11] Hunnerne n?r en l?ngde p? omkring 200 cm[7] (fra 145 til 220 (230) cm)[8][12] og en kropsv?gt p? mellem 30 og 65 kg.[7][8][11][13] Selve halen er 60 til 90 cm lang.[14] St?rrelsen varierer afh?ngigt af underart eller regional form. Pumaer l?ngst mod nord i Nordamerika og l?ngst mod syd i Sydamerika er generelt st?rst.
Hovederne er runde med oprejste ?rer. De har st?rke forben, hals og k?ber, der hj?lper dem med at gribe og holde bytte. Bagbenene er l?ngere end forbenene og forholdsm?ssigt de kraftigste og l?ngste i kattefamilien. De er meget st?rke og hurtige rovdyr. Pumaen kan l?be mere end 70 km/t, hoppe n?sten 6 m i h?jden og indtil 14 m vandret (under sprint).[15][16]
En sund voksen puma har 30 t?nder: 16 i overk?ben (3 fort?nder, 1 hj?rnetand, 3 forkindt?nder og 1 bagkindtand i hver side) og 14 i underk?ben (3 fort?nder, 1 hj?rnetand, 2 forkindt?nder og 1 bagkindtand i hver side).[2][14] Den er kendetegnet ved massive, flade og relativt korte hj?rnet?nder med en gennemsnitlig l?ngde p? 28,5 mm.[17] Nogle individer kan have hj?rnet?nder der er st?rre; for eksempel havde en han fra Arkansas en h?jre ?vre hj?rnetand der var op til 37 mm lang.[18] N?r k?berne presses sammen, kan den udvikle en kraft svarende til 500 N, st?rre end tr?leoparden (344 N) eller sneleoparden (363 N), men mindre end leoparden (559 N) eller jaguaren (879 N).[17][19]
Afh?ngig af underarten og levestedet varierer farven p? pumaens pels fra brungul til gr?r?d. Dyr, der lever i koldere klimaer, har en tendens til at have en mere gr? pels end individer, der lever i varmere klimaer, som har et mere r?dligt sk?r i deres pels. Mave og l?be er altid lyse til hvide. Et typisk tegn p? kroppen er m?rke pletter p? begge sider af n?separtiet, p? bagsiden af ?rerne og nogle gange p? halespidsen. Unger er m?rkplettede indtil seks m?neders alderen, og de har m?rkere cirkler p? halen.[2][15]
Levevis, f?de og reproduktion
[redigér | rediger kildetekst]Pumaens er normalt ensp?ndere. De m?des med vilje kun i parringss?sonen, men ungerne bruger ret lang tid hos deres mor. De optager et relativt stort omr?de p? grund af f?dem?ngen. De er i stand til at jage om natten lige s? effektivt som om dagen. De laver ogs? forskellige lyde, som de prim?rt bruger til at advare et andet individ, f?r de bes?ger deres territorium, eller i parringstiden, n?r man leder efter en mage.[2][14]
Pumaens lever af en r?kke forskellige dyr, da de lever i forskellige biotoper. De lever af praktisk talt alt, hvad de kan fange – sm? insekter, fisk, fugle, mindre pattedyr eller hovdyr, der vejer mere end et halvt ton. I omr?der, hvor der ikke er mad nok, angriber de ogs? husdyr, hvilket f?r dem til at komme i konflikt med mennesket. I Nordamerika foretr?kker pumaen byttedyr med en v?gt p? omkring fra 70 til 125 kg, og dens kost best?r af 90-100 % pattedyr,[20] i Sydamerika jager de noget mindre bytte, der vejer omkring 15 kg i gennemsnit[5]. If?lge nogle kilder har voksne pumaer en relativt h?j succesrate under jagtfors?g – 75 % eller op til 82 %.[21][22] Det kan dog variere afh?ngigt af milj?et og andre omst?ndigheder. Andre eksperter anser disse tal for overdrevne. En unders?gelse tyder p?, at de fleste k?d?dere har succes med at jage i mindre end halvdelen af fors?gene (< 50 %).[23] Et succesrate mellem 20 og 40 % anses s?ledes for at v?re et mere realistisk estimat i tilf?lde af pumaen.[24]
.jpg)
Reproduktion sker p? forskellige tidspunkter. Kun i omr?der med et mere barsk klima finder parringen normalt sted om for?ret. Hunnens dr?gtighed varer tre m?neder og resulterer i et kuld p? op til seks killinger (normalt to til fire). Efter parring forlader hannen hunnen og forts?tter med at parre sig med andre hunner. Hunnen tager sig af killingerne alene. Som med andre kattedyr bliver killinger f?dt blinde og forbliver fuldst?ndig hj?lpel?se i omkring to uger, indtil deres ?jne ?bnes. Killinger f?des med pletter for bedre at kunne skjule sig for rovdyr, men mister dem til sidst som voksne. De f?r fast f?de i en alder af to til tre m?neder. De bliver hos deres mor i mere end et ?r. Den f?rste parring sker i en alder af to til fire ?r. De lever normalt 8-12 ?r i naturen (hunner bliver normalt ?ldst), og op til 30 ?r i fangenskab.[2][14][25][26][27]
Trusler
[redigér | rediger kildetekst]International Union for the Conservation of Nature (IUCN) vurderer denne art som Ikke truet (LC),[1] fordi den findes over et stort omr?de, og selvom man stadig ved meget lidt om pumabestanden, menes den generelt at v?re rigelig. Imidlertid st?r den over for adskillige trusler, is?r menneskeskabt indblanding, som f?rer til habitatfragmentering. Ekspansion af byer og landbrug, kombineret med konstruktion af motorveje og jernbaner, er ikke kun ansvarlig for reduceret tilg?ngelighed af byttedyr og mere konflikt med mennesker, men pumaen mister ogs? habitater, hvor den kunne leve sikkert og opfostre afkom. Nogle underarter eller populationer er derfor i ?jeblikket alvorligt truet.[1][2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Nielsen, C., Thompson, D., Kelly, M. & Lopez-Gonzalez, C.A., Puma concolor (Puma). IUCN Red List of Threatened Species (IUCN), 2015. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ a b c d e f Hansen, Kevin. Cougar: The American Lion. Arizona: Northland Publishing Company, 1992. s. 129. ISBN 978-0873585446. Tilg?ngelig online (en)
- ^ Wilson, Niki. The cat came back: Canada’s cougar comeback. canadiangeographic.ca, 2025-08-14, Tilg?ngelig online. (en)
- ^ State of the Mountain Lion: A call to end the trophy hunting of America’s lion. The Humane Society of The United States, 2018. Washington, DC. www.humanesociety.org. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ a b Laundré, J. W.; Hernandéz, L. (2010). What we know about Pumas in Latin America. I: Hornocker, M. G.; Negri, S. Cougar: ecology and conservation. Chicago, Illinois, USA. s. 76–91. ISBN 978-0-226-35344-9. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Kitchener, A. C., a kol. A revised taxonomy of the Felidae. The final report of the Cat Classification Task Force of the IUCN/ SSC Cat Specialist Group. Cat News Special Issue 11. IUCN/SSC Cat Specialist Group, Winter 2017. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ a b c d Wilson, Donna. Draft Terms of Reference for Puma (Puma concolor). environment.gov.au, Zambi Wildlife, 2025-08-14 (revised). Tilg?ngelig online (Webside ikke l?ngere tilg?ngelig). (en)
- ^ a b c d Hornocker, Maurice; Negri, Sharon. Cougar: Ecology and Conservation. Chicago: University of Chicago Press, 2010. 331 s. ISBN 978-0-226-35347-0. s. 118–138, 166, Table 2.1: Cougar characteristics. (en)
- ^ a b Eastern Cougar Fact Sheet. NYS Dept. of Environmental Conservation, 2007. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Mountain Lion (Puma concolor). tpwd.texas.gov. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ a b De la Torre, Antonio; Rovero, Marina. A morphological comparison of jaguars and pumas in southern Mexico. Therya, 2025-08-14, 8 (2), s. 117–122. Tilg?ngelig online. DOI: 10.12933/therya-17-456. (en)
- ^ Scognamillo, Daniel; Maxit, E. Inés; Sunquist, Mel; Polisar, John. Coexistence of jaguar (Panthera onca) and puma (Puma concolor) in a mosaic landscape in the Venezuelan llanos. Journal of Zoology, 2003-03, ro?. 259, ?ís. 3, s. 269–279. Tilg?ngelig online. ISSN 0952-8369. DOI: 10.1017/S0952836902003230. (en)
- ^ Sunquist, M.; Sunquist, F. Wild cats of the world. Chicago: University of Chicago Press, 2002. 452 s. ISBN 0-226-77999-8, ISBN 978-0-226-77999-7. OCLC 48383459 S. 252–278, 381. (en)
- ^ a b c d Dewey, Tanya; Shivaraju, Anupama. Puma concolor (cougar). Animal Diversity Web, 2003. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ a b Wild, Paula. The Cougar: Beautiful, Wild and Dangerous. Canada: Douglas & McIntyre, 2013. 290 s. ISBN 978-1-77162-003-1. s. 12, 130, 256. (en)
- ^ Socha, Vladimír. Zví?ecí olympiáda. www.osel.cz, 2025-08-14. Tilg?ngelig online. (cs)
- ^ a b Christiansen, Per. Canine morphology in the larger Felidae: implications for feeding ecology: CANINE MORPHOLOGY AND FEEDING ECOLOGY IN FELIDS. Biological Journal of the Linnean Society, 2025-08-14, 91(4), s. 573–592. DOI: 10.1111/j.1095-8312.2007.00819.x. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Tumlison, R.; Barbee, M. Recent History of Mountain Lion (Puma concolor) Observations in Arkansas, with Notes on the Individual Killed in Bradley County, Arkansas in 2014. Journal of the Arkansas Academy of Science, 2025-08-14, 69. ISSN 2326-0505. DOI: 10.54119/jaas.2015.6925. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Nyhus, Philip J.; McCarthy, Thomas; Mallon, David. Snow Leopards: Biodiversity of the World: Conservation from Genes to Landscapes. London : Academic Press, 2016. ISBN 978-0-12-802496-6. s. 8. (en)
- ^ Fernanda Cavalcanti de Azevedo, Frederico Gemesio Lemos, Lilian Bonjorne de Almeida et al.. Avalia??o do risco de extin??o da On?a-parda Puma concolor (Linnaeus, 1771) no Brasil. Biodiversidade Brasileira. 2013, s. 107–121. Tilg?ngelig online. (pt)
- ^ Polley, Benjamin A. The Heartbeat of Wild Places. Mountain Journal (mountainjournal.org), 2025-08-14. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Murray Dennis. Predator-Prey Relationships. J & D Outdoor Communications (www.westernhunter.com). Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Arvey, Julie C.; Aminpour, Payam; Bohm, Clifford. The effects of social rank and payoff structure on the evolution of group hunting. PLOS ONE, 10. 6. 2022, 17 (6), s. e0269522. ISSN 1932-6203. DOI: 10.1371/journal.pone.0269522. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Heal, Druin. What is the hunting success rate for a cougar (mountain lion)?. Quora. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Russell, Link. Cougars (Mountain Lions). Washington Department of Fish and Wildlife, 2005. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Cougar - Yellowstone National Park (U.S. National Park Service). www.nps.gov, Last updated: 2025-08-14. Tilg?ngelig online. (en)
- ^ Scratch Cougar 1977 - 2007. Big Cat Rescue. Tilg?ngelig online. (en)
