成绩难掩北京国际电影节的硬伤
.svg)
Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod p? Krim-halv?en ved opdelingen af Den Gyldne Horde ?r 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783. Khanatets hovedstad var Bakhtjisaraj.
Samtidig med andre folkeslag havde tyrkiske stammer, som tilsammen med mongolske stammer udg?r grunden for krimtatarerne, levet rundt om halv?en siden hunnernes tid. I 1200-tallet etablerede de sig i de nordlige og centrale dele af halv?en. Blandt disse tyrkiske folk fandtes en lille befolkning, karaimer, som fortrinsvis levede omkring fortet ?ufut Qale (tillige Q?rq Yer). Islam vandt udbredelse p? halv?en ?r 1315.
Da Den Gyldne Horde sv?kkedes efter nederlaget til Timur Lenk i 1395, voksede ?nsket om selvst?ndighed. Efter 1400 inviterede de lokale separatister en efterkommer af Djengis Khan og udfordrer til Den Gyldne Hordes trone, Hac? Giray, til at blive deres khan. Hac? Giray tog imod deres invitation og rejste fra sit eksil i Storfyrstend?mmet Litauen. Han k?mpede for uafh?ngighed mod Horde 1420-1441, og opn?ede i sidste ende at succes. Efter udr?belsen til khan i 1449 flyttede han sin residens fra Q?r?m, og han og hans efterf?lgere regerede Krim-halv?en og dens omgivelser (undtagen den sydlige og sydvestlige kyst og havne, der var under genuesisk kontrol) fra hovedstaden Q?rq Yer (i dag en del af Bakhtjisaraj) p? det centrale Krim.
De genuesiske handelssteder p? halv?en erobredes 1475 af den osmanniske general Gedik Ahmet Pascha, under sultan Mehmed 2.'s regering, og den krimske khanen Mengli Giray, som havde h?bet at kunne bevare sin selvst?ndighed, blev fordrevet. Krim-khanatet blev tvunget af acceptere osmannisk overherred?mme, og fra og med 1478 var de krimske khaner nominelt underlagte som vasaller under Det Osmanniske rige. Mengli Giray kom siden atter til magten efter, at han havde erkendt vasalskab til sultanen, accepteret at betale tribut og at mobilisere p? sultanens forlangende. S?ledes var krimtatarerne i ?rene 1497-1498 p? osmannisk anmodning behj?lpelige ved besejringen af de polske tropper, som var tr?ngt ind i Moldavien.
1502 besejrede Krim-khanatet den sidste khan over Den Gyldne Horde, hvilket ?bnede vejen for Zarruslands erobringer af Kazan-khanatet 1552 og Astrakhan-khanatet 1556. Krim-khanatet skal have hjulpet den fremtidige osmanniske sultan Selim 1. med at 1511 f? en postering som provinsguvern?r, som banede vej for hans tronbestigelse ?ret efter, og gav ham desuden tropper til hans ekspansionskrige.
1569 angreb khanatet Astrakhan, som da var under russisk overh?jhed. 1571 anf?rte Mohamed Khairi efter ordre fra khan Devlet 1. Giray en krimtatarisk horde i et h?rtog nordp? mod Rusland, og Moskva udplyndredes; man lod byen afbr?nde, afkr?vede tribut af den russiske zar og skal have taget 100.000 fanger. I 1500- og 1600-tallet blev Ukraine angrebet, og sammenlagt henved to millioner rekrutter og krigsfanger blev taget med tilbage til Krim; disse angreb blev m?dt med modstand fra zaporogerne (tillige kaldet zaporozje-kosakkerne efter deres bos?ttelse rundt om byen Zaporizjzja). ?r 1578 underst?ttede krimtatarerne den osmanniske h?r i krigen mod Persien.
I 1600-tallet blev Rusland stadig m?gtigere, og i 1678 blev halv?en belejret af russiske tropper; i 1697 erobredes Perekop. 1736 invaderedes halv?en af russerne, og Bakhtjisaraj h?rgedes. Den osmanniske dominans over krim-khanerne varede frem til 1774, hvor osmannerne efter den russisk-osmanniske krig 1768-1774 blev tvunget til at afst? magten over halv?en ved freden i Kutschuk-Kainardji.
Efter at de var blevet besejret af Aleksandr Suvorov i 1777, kom krim-khanerne under russisk overh?jhed. Indvandringen af kristne ukrainere, gr?kere og armeniere til Krim f?rte til ?konomisk sammenbrud og borgerkrig mellem khanerne. ?r 1783 annekteredes Krim af Katharina 2., "fra nu af og for al fremtid"; dette anerkendtes af Det Osmanniske Rige ved freden i Jassy 1792 (1791 i henhold til den julianske kalender).
Regenter
[redigér | rediger kildetekst]Befolkningsgruppen krim-tartarer
[redigér | rediger kildetekst]Efterkommerne af befolkningen i Krim-khanatet kaldes for krim-tartarer og udg?r en betydelig del af den nuv?rende befolkning p? Krim-halv?en.
De blev dog deporteret til centralasien, da Sovjetunionen erobrede Krim fra tyskerne i 1944 under anden verdenskrig, men en del kom tilbage efter Sovjetunionens opl?sning i starten af 1990'erne.
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]| Den var?giske periode |  | |
|---|---|---|
| Delfyrstend?mmer og det mongolske herred?mme | ||
| Storfyrstend?mmet Moskva | ||
| Zar-Rusland | ||
| Det Russiske Kejserrige |
| |
| Russiske zarer | ||
| De russiske-osmanniske krige | ||
| Ruslands opstande og revolutioner | ||
| Russiske SFSR og en del af Sovjetunionen | ||
| Russiske F?deration efter 1990 | ||
Se ogs?: Rusland | ||
| Forhistorisk tid |  | |
|---|---|---|
| Kijevriget | ||
| Fyrstend?mmet Galicien-Volhynien | ||
| Den polsk-litauiske realunion |
| |
| Ukraine under Zarrusland | ||
| 1. verdenskrig |
| |
| Den ukrainske socialistiske sovjetrepublik | ||
| Ukraine under 2. verdenskrig | ||
| Ukraine 1945-1991 | ||
| Ukrainske republik efter 1991 | ||
| Tilknyttede omr?der | ||
Se ogs?: Ukraine | ||
