百公里加速破4秒 荣威“光之翼”Vision-E概念车发布

Europ?iske Union Европейски съюз  (bulgarsk) Den Europ?iske Union  (dansk) European Union  (engelsk) Euroopa Liit  (estisk) Euroopan unioni  (finsk) Union européenne  (fransk) Ευρωπα?κ? ?νωση  (gr?sk) An tAontas Eorpach  (irsk) Unione europea  (italiensk) Eiropas Savienība  (lettisk) Europos S?junga  (litauisk) Unjoni Ewropea  (maltesisk) Europese Unie  (nederlandsk) Unia Europejska  (polsk) Uni?o Europeia  (portugisisk) Uniunea European?  (rum?nsk) Európska únia  (slovakisk) Evropska unija  (slovensk) Unión Europea  (spansk) Europeiska unionen  (svensk) Evropská unie  (tjekkisk) Europ?ische Union  (tysk) Európai Unió  (ungarsk)
Europaflaget
Motto: In varietate concordia (latin: Forenet i mangfoldighed)
Nationalmelodi: Til gl?den
EU-territorier i Europa
Politiske centre	Bruxelles Luxembourg Strasbourg
St?rste byer	Parisa
Officielle sprog	24 Bulgarsk Dansk Engelsk Estisk Finsk Fransk Gr?sk Irsk Italiensk Lettisk Litauisk Kroatisk Maltesisk Nederlandsk Polsk Portugisisk Rum?nsk Slovakisk Slovensk Spansk Svensk Tjekkisk Tysk Ungarsk
Demonym	Europ?er
Type	?konomisk og politisk union
Medlemsstater	27 Belgien Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Gr?kenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rum?nien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn ?strig
Ledere
? EU-Kommissionen	Ursula von der Leyen
? Europa-Parlamentet	Roberta Metsola
? Europ?iske R?d	Charles Michel
Lovgivende forsamling	R?det Parlamentet
Etableret
? Paristraktaten	23. juli 1952
? Romtraktaten	1. januar 1958
? Maastrichttraktaten	1. november 1993
? Lissabontraktaten	1. december 2009
Areal
? Total	4.233.262 km2
? Vand (%)	3,08
Befolkning
? Ansl?et 2018	512.379.225 (nr. 3)
? T?thed	117,9/km2
BNP (KKP)	Ansl?et 2022
? Total	24.049 mia. USD
? Pr. indbygger	53.960 USD
BNP (nominelt)	Ansl?et 2022
? Total	16.613 mia. USD
? Pr. indbygger	37.280 USD
Gini (2010)	30,4 (medium)
HDI (2011)	0,853 (meget h?j)
Valuta	euro (€) (EUR) Bulgarsk lev Dansk krone Polsk z?oty Rum?nsk leu Svensk krona Tjekkisk koruna Ungarsk forint
Tidszone	WET (UTC)b CET (UTC+1) EET (UTC+2)
? Sommertid	WEST (UTC+1) CEST (UTC+2) EEST (UTC+3)
Datoformat	DD/MM/????
Internetdom?ne	.eu
Telefonkode	+3 og +4
Hjemmeside europa.eu
↑ F?r Storbritanniens udmeldelse var London og Paris de st?rste byer i EU m?lt p? befolkningstal. ↑ Inkluderer ikke overs?iske lande og territor.

Den Europ?iske Union (EU) er en ?konomisk og politisk union mellem 27 europ?iske stater med et areal p? 4.233.255,3 km² kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km²), i 2010 genererede de dav?rende EU-medlemslande, hvad der ansl?s at v?re 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale ?konomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) n?r man justerer for k?bekraftsparitet.

Som f?lge af den europ?iske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden. Det er baseret p? to grundl?ggende traktater, Traktaten om Den Europ?iske Union (EU-traktaten) og Traktaten om Den Europ?iske Unions Funktionsm?de (EUF-traktaten), der indeholder b?de overstatslige og mellemstatslige elementer. Mens medlemsstaternes regeringer er repr?senteret i Det Europ?iske R?d og R?det for Den Europ?iske Union (R?det), v?lger medlemsstaternes borgere direkte sine repr?sentanter til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Kommissionen og dommerne i Den Europ?iske Unions Domstol repr?senterer unionens interesser.

Den Europ?iske Union kan spores tilbage til 1950'erne, da seks stater oprettede tre europ?iske f?llesskaber for at samordne en r?kke ?konomiske form?l, s? fremtidige milit?re konflikter kunne undg?s. I 1958 skabte de seks stater s?ledes Det Europ?iske Kul- og St?lf?llesskab, Det Europ?iske ?konomiske F?llesskab og Det Europ?iske Atomenergif?llesskab; og det traktatm?ssige grundlag er siden blevet ?ndret adskillige gange i takt med, at flere stater er indtr?dt i unionen. I 1993 oprettede medlemsstaterne med indg?elsen af Maastrichttraktaten Den Europ?iske Union og samlede de tre ovenforn?vnte f?llesskaber i ét nyt f?llesskab kaldet Det Europ?iske F?llesskab (EF). ?ndringerne i samarbejdet f?rte til, at man fra dette tidspunkt sagde, at unionen havde en tre-s?jlet struktur. Med den seneste ?ndring af traktatgrundlaget blev samarbejdet grundl?ggende reformeret: EF blev nedlagt og aktiviteterne overf?rt til EU, der blev indf?rt en mere skarp sondring imellem unionens og medlemsstaternes kompetencer, unionens overnationale bef?jelser blev styrket, og unionen fik personstatus.

Et af kerneelementerne i EU-samarbejdet er et indre marked, der med en f?lles handels-, landbrugs-, fiskeri- og regionspolitik har til form?l at sikre De Fire friheder. Medlemsstaternes borgere har ret til at bos?tte sig, arbejde, rejse og investere i de ?vrige medlemsstater, ligesom paskontrollen og toldchecks ved de fleste interne gr?nser blev afskaffet med Schengen-aftalen. P? det monet?re omr?de har en r?kke stater indf?rt en f?lles m?ntenhed, ligesom unionen varetager den f?lles udenrigs- og sikkerhedspolitik et samarbejde om bek?mpelse af gr?nseoverskridende kriminalitet.

Historie

Uddybende artikel: Den Europ?iske Unions historie

1945-1958

Stedet hvor Rom-traktaten blev underskrevet 25 marts 1957.

Efter Anden Verdenskrig var der politisk interesse for et ?get samarbejde mellem de vesteurop?iske stater for at genopbygge Europa og forebygge ny krig mellem Frankrig og Vesttyskland. Central- og ?steuropa var p? det tidspunkt hovedsageligt under sovjetisk kontrol og dermed udelukket fra et s?dant samarbejde.

I 1946 talte Winston Churchill for at oprette et "Europas Forenede Stater"; dog uden britisk deltagelse. Den 9. maj 1950 pr?senterede Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman et forslag udarbejdet af Jean Monnet til en f?lles styring af Frankrig og Vesttysklands kul- og st?lindustri. I forslaget var det bem?rket, at aftalen blev set som et f?rste skridt i retning mod en europ?isk f?deration. F?llesskabets grundl?ggende medlemmer Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland, der underskrev Paristraktaten i 1951. I 1957 underskrev repr?sentanter fra de seks stater Romtraktaten, der udvidede det eksisterende samarbejde indenfor Det Europ?iske Kul- og St?lf?llesskab (EKSF) og oprettede Det Europ?iske ?konomiske F?llesskab (E?F), hvorved der skabtes en toldunion, og Det Europ?iske Atomenergif?llesskab (EURATOM) for at samarbejde om udviklingen af atomenergi. Traktaten tr?dte i kraft i 1958.

1958-1972

EF 1957 - EU 2020

De to nye f?llesskaber blev skabt separat fra EKSF til trods for, at alle tre f?llesskaber delte domstol og parlamentarisk forsamling. De ud?vende myndigheder i de nye f?llesskaber blev d?bt Kommissionen: E?F blev ledet af Walter Hallstein (Hallstein-kommissionen), mens EURATOM blev ledet af Louis Armand (Armand-kommissionen) og derefter Etienne Hirsch. Det var m?let, at EURATOM skulle integrere atomenergisektorerne, mens E?F skulle udvikle en toldunion mellem medlemsstaterne.

I 1960'erne opstod der sp?ndinger i samarbejdet, og Frankrig fors?gte at begr?nse de overnationale elementer af samarbejdet. I 1965 n?ede medlemsstaterne til enighed om at ?ndre Bruxellestraktaten, og i 1967 kunne Fusionstraktaten underskrives i Bruxelles. Traktaten tr?dte i kraft 1. juli 1967 og ?ndrede den institutionelle ramme i samarbejdet og samlede de forskellig kommissioner i én. Formelt var der stadig tale om tre sideordnede f?llesskaber, men normalt omtalte man blot det udvidede samarbejde som Det Europ?iske F?llesskab (EF). Jean Rey var formand for den f?rste fusionerede kommission.

1973-1993

I 1973 blev f?llesskabet udvidet, da staterne Danmark (Gr?nland forlod samarbejdet i 1985 og fik OLT-status med associeret forhold til EF (i dag EU)), Irland og Storbritannien. Norge havde ogs? forhandlet med f?llesskabet om at indtr?de i det, men de norske v?lgere afslog ved en folkeafstemning et medlemskab, og Norge st?r fortsat uden for. I 1979 blev det f?rste direkte valg til Europa-Parlamentet afholdt. Gr?kenland indtr?dte i f?llesskabet i 1981 og Spanien og Portugal fulgte i 1986. I 1985 blev Schengen-samarbejdet indledt med det form?l at skabe et omr?de uden paskontrol mellem de fleste medlemsstater og nogle ikke-medlemsstater. I 1986 blev EF-pakken underskrevet og Europaflaget taget i brug.

Efter jernt?ppets fald blev det tidligere DDR i 1990 en del af f?llesskabet som en del af et forenet Tyskland. ?nsket om at muligg?re flere central- og ?steurop?iske landes indtr?den i f?llesskabet f?rte til, at de s?kaldte K?benhavnskriterier blev aftalt, der opridsede de betingelser en kandidatstat skulle opfylde f?r den kunne optages som medlem.

1993–nu

Nobels fredspris 2012

Den Europ?iske Union blev formelt skabt, da Maastrichttraktaten tr?dte i kraft den 1. november 1993. I 1995 indtr?dte ?strig, Sverige og Finland som medlemmer i det nydannede EU. I 2002 valgte 12 medlemsstater at skifte nationale pengesedler og m?nter ud med en f?lles valuta. Unionens hidtil st?rste udvidelse skete 1. maj 2004, hvor staterne Malta, Cypern, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn opn?ede medlemskab. Den 1. januar 2007 blev Rum?nien og Bulgarien medlemsstater. Island ans?gte i 2009 om medlemskab, men trak ans?gningen tilbage i 2015.

Den 1. december 2009 tr?dte Lissabontraktaten i kraft. Det medf?rte en r?kke ?ndringer af den m?de, hvorp? Unionen fungerer og arbejder. S?rligt blev EU's retlige struktur ?ndret og EU's tre s?jler blev nedlagt og samlet i én juridisk enhed med personstatus. Med traktaten blev der ogs? indf?rt en ny post som Formand for Det Europ?iske R?d, ligesom EU's h?jtst?ende repr?sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fik for?gede bef?jelser.

Den 1. juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28. medlemsland.

Den 23. juni 2016 stemte Storbritannien sig ud af EU - det s?kaldte Brexit. Landet forlod formelt unionen pr. 1. februar 2020. Herefter er der 27 medlemslande i EU.

Tidslinje

Underskrevet Ikrafttr?delse Dokument

1948 1948 Bruxelles-traktaten

1951 1952 Paris-traktaten

1954 1955 ?ndrede Bruxellestraktat

1957 1958 Rom-traktaterne

1965 1967 Fusionstraktaten

1975 - R?dsm?dekonklusioner

1985 1985 Schengen-traktaten

1986 1987 EF-pakken

1992 1993 Maastricht-traktaten

1997 1999 Amsterdam-traktaten

2001 2003 Nice-traktaten

2007 2009 Lissabon-traktaten

Den Europ?iske Unions tre s?jler:

Europ?iske F?llesskaber:

Det Europ?iske Atomenergif?llesskab (EURATOM)

Det Europ?iske Kul- og St?lf?llesskab (EKSF)

Traktaten oph?rte i 2002

Den Europ?iske Union (EU)

Det Europ?iske ?konomiske F?llesskab (E?F)

Schengen-samarbejdet

Det Europ?iske F?llesskab (EF)

TREVI

Retlige og indre anliggender (RIA)

Politi- og strafferetligt samarbejde (PSS)

Europ?iske Politiske Samarbejde (EPS)

F?lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

Vestunionen (WU)

Den Vesteurop?iske Union (WEU)

Traktaten oph?rte i 2011

Geografi

Medlemslandene

Unionen har udvidet sig kraftigt siden Rom-traktaten blev underskrevet af Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg i 1957. De seks grundl?ggende lande bliver ofte refereret til som de seks eller kerne-Europa.

22 andre stater har sluttet sig til unionen i de f?lgende seks udvidelser (medlemsstater, der tillige indg?r i Euro-samarbejdet er markeret med "€"). Storbritannien udtr?dte af Den Europ?iske Union 31. januar 2020:

Kort over EU lande og ans?gerlande (ISO 3166-1)

1. Belgien € (1958)
2. Frankrig € (1958)
3. Tyskland € (Vesttyskland: 1958, som successorstat Forbundsrepublikken Tyskland fra 1990)
4. Italien € (1958)
5. Luxembourg € (1958)
6. Holland € (1958)
7. Danmark (1973)
8. Irland € (1973)
9. Gr?kenland € (1981)
10. Portugal € (1986)
11. Spanien € (1986)
12. ?strig € (1995)
13. Finland € (1995)
14. Sverige (1995)
15. Cypern € (2004)
16. Tjekkiet (2004)
17. Estland € (2004)
18. Ungarn (2004)
19. Letland € (2004)
20. Litauen € (2004)
21. Malta € (2004)
22. Polen (2004)
23. Slovakiet € (2004)
24. Slovenien € (2004)
25. Bulgarien (2007)
26. Rum?nien (2007)
27. Kroatien € (2013)

Tidligere medlemmer:

• Gr?nland (1973-1985, repr?senteret af Danmark)
• Storbritannien (1973-2020)

Visse omr?der i medlemslandene er ikke en del af EU, f.eks. Kanal?erne, Gr?nland (udtr?dt 1982) og F?r?erne, mens andre omr?der er medlemmer med s?rstatus som ?lands?erne (trods medlemskab ret til toldfrit salg p? f?rger til Sverige og det finske fastland).

Omr?der, der ligger langt fra det kontinentale Europa, kan dog v?re en del af EU. Eksempelvis Azorerne og Madeira der repr?senteres af Portugal i EU.

Franske overs?iske omr?der anses som en del af Frankrig, og derfor bruges euroen s? langt v?k fra Europa som Martinique og Fransk Guyana (se DOM-TOM). Man bruger dog valutaen Franc Pacifique i de franske besiddelser i Stillehavet (Fransk Polynesien, Ny Kaledonien samt Wallis og Futuna).

Kandidatlande

     Medlemslande      Kandidatlande i forhandlinger      Kandidatlande      Ans?gerlande      Kandidatlande med frosne forhandlinger

I henhold til EU-traktatens artikel 49 kan alle europ?iske stater, der endnu ikke er medlem af EU, og som respekterer EU's v?rdier (fremg?r af EU-traktatens artikel 2) og ?nsker at fremme disse, ans?ge om at blive medlem af unionen. Ans?gningen sendes til R?det, som underretter b?de Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om, at der er indkommet en ans?gning. Endelig beslutning om optagelse tr?ffes f?rst af R?det efter Kommissionen har afgivet et h?ringssvar, som Europa-Parlamentets flertal kan stemme for, og i s? fald tr?ffes beslutningen efter reglen om enstemmighed.

For at modtage et positivt h?ringssvar skal en ans?gende stat leve op til f?lgende kriterier:

• Det skal v?re ?en europ?isk stat“
• Den skal respektere principperne om frihed, demokrati, retsstat, respekten for menneskerettighederne og de s?rlige rettigheder for mindretal og statens samfund skal v?re pr?get af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retf?rdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og m?nd.

For at opn? medlemskab skal staten:

• Leve op til K?benhavnskriterierne, som blev besluttet p? Det Europ?iske R?ds m?de i 1993.

For at medlemsstaterne kan opfylde disse betingelser, yder EU b?de r?dgivning og finansiel st?tte, ligesom EU og ans?gerlandene indg? partnerskaber, der har til form?l at tilpasse ans?gerstaten til EUs standarder. EU og ans?gerlandende indg?r i den forbindelse en stabiliserings- og associationsaftale. Processen afsluttes med at staten tiltr?der EU, hvilket sker ved at EU's medlemsstater og den p?g?ldende stat indg?r en tiltr?delsestraktat.

I praksis opererer man med to typer af ans?gerlande: "Kandidater" og "potentielle kandidater". Der er for tiden i alt fem kandidatlande:Tyrkiet og Nordmakedonien (begge kandidater siden 2005), Montenegro (kandidat i 2010) og Serbien (kandidatland fra primo 2014). Der er ingen gr?nse for, hvor lang tid der kan g?, fra en stat indgiver en ans?gning og staten kan kalde sig for kandidat eller potentiel kandidat; Montenegro indgav f.eks. sin ans?gning i 2008.

Albanien ans?gte om optagelse sammen med Montenegro. De er stadig ikke kandidater, men er potentielle kandidater. Det samme er Bosnien-Herzegovina. Stabiliserings- og associeringsaftalen med Bosnien-Herzegovina er endnu ikke ratificeret af samtlige medlemsstater. Kosovo kom t?ttere p? en status som kandidatland ved ing?elsen af en stabiliserings- og associeringsaftale med EU i 2013.

Institutioner

Uddybende artikel: Den Europ?iske Unions institutioner

Den institutionelle struktur i EU har v?ret nogenlunde konstant siden 1952 til trods for, at de enkelte institutioners bef?jelser (s?vel generelt som over for hinanden) er blevet justeret adskillige gange. I unionens nuv?rende traktatgrundlag findes reglerne om EU's institutioner i EU-traktatens afsnit III og i EUF-traktatens del 6.

P? mange m?der viser EU nogle af de typiske kendetegn for et f?deralt system; med en Kommission som den ud?vende magt og en to-delt lovgivningsmyndighed hos Europa-parlamentet, der repr?senterer borgerne, og R?det, der repr?senterer staterne. Den vigtige rolle R?det spiller kan sammenlignes med den ud?vende f?deralisme, der kerakteriserer Forbundsrepublikken Tyskland, snarere end en magtadskillelse i klassisk forstand.

EU's institutioner
som anf?rt i Traktaten om Den Europ?iske Union, Afsnit 3: Bestemmelser om institutionerne

Europa-Parlamentet (EP) - Lovgivende -		Det Europ?iske R?d - Giver fremdrift og retning -		R?det for Den Europ?iske Union (R?det) - Lovgivende -		Europa-Kommissionen - Ud?vende -
fungerer i f?llesskab med R?det som lovgiver deler sammen med R?det budgetbef?jelserne og beslutter i sidste instans om det almindelige budget for EU ud?ver demokratisk kontrol med EU-institutionerne, herunder Europa-Kommissionen og udn?vner Kommissionens medlemmer hjemh?rende og plenarm?der i Strasbourg, generalsekretariat i Luxembourg, holder prim?rt m?der i Bruxelles		topm?de mellem regeringschefer og formanden for Europa-Kommissionen, i overv?relse af den h?jtst?ende repr?sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og ledes af formanden for Det Europ?iske R?d giver den n?dvendige fremdrift til udviklingen og opstiller generelle m?l og prioriteter lovgiver ikke hjemh?rende i Bruxelles		fungerer i f?llesskab med Parlamentet som lovgiver deler sammen med Parlamentet budgetbef?jelserne sikrer koordinering af den brede ?konomiske og sociale politik og fastl?gger retningslinjer for den f?lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) indg?r internationale aftaler hjemh?rende i Bruxelles		er "regeringen" frems?tter forslag til ny lovgivning for Parlamentet og R?det implementerer EU-politik og administrerer budgettet sikrer overensstemmelse med EU-retten ("traktaternes vogter") forhandler internationale traktater hjemh?rende i Bruxelles

	Den Europ?iske Unions Domstol - D?mmende -		Den Europ?iske Revisionsret - Uafh?ngig kontrol -		Den Europ?iske Centralbank (ECB) - Monet?r ud?vende (centralbank) -
	sikre en ensartet fortolkning af EU-lovgivningen har bef?jelse til at afg?re juridiske tvister mellem EU-lande, EU-institutioner, virksomheder og enkeltpersoner hjemh?rende i Luxembourg		unders?ger den korrekte brug af indt?gter og udgifter for EU-institutionerne (se ogs? EU's budget) hjemh?rende i Luxembourg		udg?r sammen med de nationale centralbanker det Europ?iske System af Centralbanker og bestemmer dermed pengepolitikken i EU sikrer prisstabilitet i eurozonen ved at kontrollere pengem?ngden hjemh?rende i Frankfurt am Main

Kompetencefordeling

Som anf?rt i AFSNIT I af F?RSTE DEL i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europ?iske Unions funktionsm?de
Enekompetence	Delt kompetence		St?ttekompetence
Unionen har enekompetence til at foretage direktiver og indg? internationale aftaler, n?r der er fastsat i en EU-retsakt (Artikel 3) toldunionen fastl?ggelse af de konkurrenceregler, der er n?dvendige for det indre markeds funktion den monet?re politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den f?lles fiskeripolitik f?lles handelspolitik indg?else af bestemte internationale aftaler	Medlemsstaterne kan ikke ud?ve kompetence p? omr?der, hvor EU har gjort det. (Artikel 4) det indre marked social- og arbejdsmarkedspolitikken ?konomisk, social og territorial samh?righed (regionalpolitikken) landbrug og fiskeri (undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer) milj? forbrugerbeskyttelse transport transeurop?iske net energi omr?det for frihed, sikkerhed og retf?rdighed f?lles sikkerhedsudfordringer p? folkesundhedsomr?det	"(Artikel 4) (…) ud?velsen af denne kompetence kan ikke f?re til, at medlemsstaterne forhindres i at ud?ve deres kompetence i" … forskning, teknologisk udvikling og rumpolitik udviklingssamarbejde og humanit?r bistand Unionen koordinerer medlemsstaternes politikker eller implementerer supplement til deres f?lles politikker, der ikke er omfattet andetsteds. (Artikel 5) samordning af ?konomi-, social- og besk?ftigelsespolitikker f?lles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker	"(Artikel 6) Unionen har kompetence til at gennemf?re tiltag for at underst?tte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag i" … beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed industri kultur turisme uddannelse, ungdom, sport og erhvervsuddannelse civilbeskyttelse (katastrofeforebyggelse) administrativt samarbejde

N?glepersoner

• 
  Ursula von der Leyen Formand for Europa-Kommissionen
• 
  Charles Michel Formand for Det Europ?iske R?d
• 
  David Sassoli Formand for Europa-Parlamentet
• 
  Josep Borrell H?jtst?ende repr?sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
• 
  Christine Lagarde Pr?sident for Den Europ?iske Centralbank

Unionsborgerskab

Uddybende artikel: Unionsborgerskab

Unionsborgerskab er en betegnelse for en r?kke rettigheder, der er tildelt statsborgere i EU's medlemsstater. Unionsborgerskabet blev indf?rt i 1992 ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten. Enhver statsborger i en EU-stat har efter Maastricht-traktaten tillige Unionsborgerskab. Unionsborgerskabet giver en r?kke rettigheder i form af bl.a. fri bev?gelighed og ophold inden for EU, stemmeret og valgbarhed til kommunalvalg og valg til Europaparlamentet samt diverse rettigheder knyttet til diplomatisk og konsul?r beskyttelse.

Unionsborgerskab komplementerer nationalstaternes statsborgerskab, men erstatter det ikke. Denne pr?cisering blev skrevet ind i Amsterdamtraktaten. Tanken p? dette f?lles borgerskab voksede frem i 1970'erne.

Traktater

Grundl?ggende traktater

Uddybende artikel: Den Europ?iske Unions traktatgrundlag

Den Europ?iske Union er som en folkeretlig enhed etableret ved traktater indg?et mellem stater. Traktaterne fasts?tter unionens form?l, v?rdier, procedurer, det institutionelle grundlag og procedurer for indtr?den i og udtr?delse af unionen. Traktatgrundlaget best?r i dag af to traktater:

Den Europ?iske Unions aktuelle traktatgrundlag

Titel	Oprettet ved	Senest ?ndret ved
Traktaten om Den Europ?iske Union	Maastrichttraktaten	Lissabontraktaten
Traktaten om Den Europ?iske Unions Funktionsm?de	Romtraktaten	Lissabontraktaten

Forfatningstraktaten

Uddybende artikel: EU-forfatningstraktaten

Forfatningstraktaten

Konventet om fremtidens Europa, der blev ledet af den tidligere franske pr?sident Valéry Giscard d'Estaing, havde til opgave at udarbejde en skitse for et fremtidigt traktatgrundlag for det europ?iske samarbejde. Efter adskillige ?rs intense og ophedede diskussioner pr?senterede konventet den 18. juni 2004 sit forfatningsforslag for Det Europ?iske R?d, som p? et m?de den 29. oktober 2004 i Rom underskrev den ny forfatningstraktat. Forfatningstraktaten havde til form?l at gennemf?re v?sentlige og gennemgribende reformere af Den Europ?iske Unions eksisterende traktatgrundlag bl.a. ved at sammenskrive de eksisterende traktater i én tekst. Traktaten skulle efter planen tr?de i kraft i november 2006.

For at forfatningstraktaten kunne tr?de i kraft, var det en foruds?tning, at den blev godkendt i samtlige medlemsstater efter en procedure, som medlemsstaterne selv fasts?tter. For visse landes vedkommende bet?d det, at de lokale parlamenter kunne godkende forfatningstrakten, mens det i andre f?rte til, at der skulle afholdes folkeafstemning, om forfatningstraktaten skulle godkendes eller forkastes.

Forslaget, der ved en folkeafstemning blev vedtaget af en r?kke stater herunder Spanien, blev forkastet ved en folkeafstemning i Frankrig den 29. maj 2005 og i Nederlandene den 1. juni 2005. En dansk folkeafstemning om sp?rgsm?let blev efter resultaterne i Frankrig og Nederlandene aflyst, og over hele EU blev ratificeringsprocessen sat i bero, mens EU's stats- og regeringschefer indledte sig p? en s?kaldt "t?nkepause". Denne t?nkepause blev afsluttet med vedtagelsen af Lissabontraktaten, der indeholdt mange af forfatningstraktatens ?ndringsforslag, men var formuleret s? de ?ndrede indholdet af de eksisterende traktater.

Danske forbehold

Uddybende artikel: Det Nationale Kompromis

Danmark har en r?kke forbehold til EU, der betyder, at Danmark st?r enten helt eller delvist uden for nogle samarbejdsomr?der.

De danske EU-forbehold omfatter:

• Euroen
• Forsvarssamarbejdet (tidligere, se nedenfor)
• Samarbejdet om retlige og indre anliggender ("retsforbeholdet")
• Unionsborgerskabet

Euroforbeholdet

Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i 3. fase af EU's ?konomiske og Monet?re Union (?MU). Derfor er Danmark ikke forpligtet til at indf?re Euroen som valuta i stedet for den danske krone. Forbeholdet medf?rer ogs?, at Danmark ikke er med i Den Europ?iske Centralbanks Styrelsesr?d, og at Danmark ikke kan p?l?gges ?konomiske b?der.

Danmark deltager dog stadig i 2. fase af ?MU, hvilket betyder, at kronens kurs f?lger euroen (ERM II), og at Danmarks Nationalbank reelt f?rer en pengepolitik, der i h?j grad ligner den Den Europ?iske Centralbanks.

Den 28. september 2000 blev der stemt om at oph?ve forbeholdet og indf?re euroen. Her stemte 53,2% nej, mens 46,8% stemte ja. Stemmeprocenten l? p? 87,6%.

Forsvarsforbeholdet

Forsvarsforbeholdet bet?d, at Danmark ikke deltog i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omfattede forsvarsomr?det. S?ledes deltog Danmark ikke i EU's milit?re operationer. Dermed skulle Danmark ikke stille med soldater, milit?rt udstyr eller medvirke til at finansiere operationerne - dog deltog Danmark stadig i civile operationer. Danmark havde derfor ikke stemmeret i Ministerr?det, n?r der diskuteredes forsvarspolitik, men kunne dog stadigv?k deltage i generelle diskussioner om den europ?iske forsvarspolitik. Forsvarsforbeholdet blev efter en folkeafstemning officielt afskaffet 1. juli 2022.

Retsforbeholdet

Retsforbeholdet betyder, at Danmark st?r uden for EU's samarbejde om gr?nsekontrol, udl?ndingepolitik, civilret, strafferet og politi. Da samarbejdet var mellemstatsligt deltog Danmark, men da Lissabontraktaten d. 1. december 2009 gjorde samarbejdet overstatsligt stoppede Danmarks deltagelse i ny EU-lovgivning p? omr?det. Derfor er de regler, der blev vedtaget f?r Lissabontraktaten, stadig g?ldende indtil de afl?ses af ny overstatslig lovgivning - som Danmark ikke er med i. Med Lissabontraktaten fik Danmark muligheden for at ?ndre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor man fra sag til sag kunne v?lge, om man ville deltage i samarbejdet eller ej. Dette afviste Danmark d. 3. december 2015 ved en folkeafstemning, hvor 53,1% stemte nej, og 46,9% stemte ja. Her var stemmeprocenten p? 72%. Folkeafstemningen var en reaktion p?, at Europol overgik til overstatsligt samarbejde, hvilket Danmark ikke ville kunne deltage i pga. retsforbeholdet. Efter folkeafstemningens nej til tilvalgsordningen, har Danmark f?et en aftale med Europol, hvor Danmark har adgang til s?gninger i Europols database gennem ansatte i Europol.

De eneste undtagelser fra retssamarbejdet er visumregler og Schengensamarbejdet.

Forbeholdet om unionsborgerskabet

Det danske forbehold om unionsborgerskab blev indf?rt for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle tr?de i stedet for det nationale borgerskab. Garantien om at unionsborgerskabet er et suplement til det nationale borgerskab er siden skrevet ind i lovteksten, s? den g?lder for alle lande. Derfor har Danmarks forbehold i dag ingen betydning.

Historisk baggrund for forbeholdene

Et af Den Europ?iske Unions b?rende principper er forbuddet mod diskrimination p? grundlag af nationalitet. EUF-traktatens artikel 18, der mest pr?cist b?r beskrives som en generalklausul, indeholder s?ledes f?lgende bestemmelse: "Inden for traktaternes anvendelsesomr?de og med forbehold af disses s?rlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der ud?ves p? grundlag af nationalitet, forbudt."

Allerede ved Danmarks indtr?den i De Europ?iske F?llesskaber i 1972 eksisterede der en regel, der nationalitetsdiskriminerede og s?ledes begr?nsede ikke-statsborgeres mulighed for at erhverve ferieboliger i Danmark. Eftersom en s?dan regel var i strid med forbuddet mod diskrimination, var det n?dvendigt, at den danske stat sikrede sig en garanti for, at de danske regler ikke ville blive kendt ulovlige ved EF-Domstolen. Medlemsstaterne n?ede til enighed om, at Danmark kunne bibeholde sin bestemmelse og i 1992 blev denne beslutning indf?jet i traktaten som Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark.

Ved en folkeafstemning om Maastrichttraktaten i 1992 blev traktaten forkastet, og den danske stat indledte derp? forhandlinger med de ?vrige medlemsstater om etableringen af fire forbehold, for s? vidt ang?r r?kkevidden af samarbejdet. I henhold til Protokol om Danmarks stilling omfatter den danske stats medlemskab af EU ikke: Unionsborgerskab, Tredje fase af Den ?konomiske og Monet?re Union (Euroen), Afg?relser og aktioner p? forsvarsomr?det, Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.

?konomi

Med mere end 500 millioner indbyggere i 2010 genererer EU hvad der ansl?s at v?re 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale ?konomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) n?r man justerer for k?bekraftsparitet.

Medlemskabet af EU koster netto Danmark 7 mia. kr. om ?ret, hvis der ses p?, hvor mange penge Danmark indbetaler til EU, og hvor mange penge Danmark f?r udbetalt igen i st?tte penge fra EU. Det skyldes iflg. professor i statskundskab p? K?benhavns Universitet Peter Nedergaard prim?rt to forhold: Dels at Danmark er for d?rlig til at forhandle bl.a. landbrugsst?tte, dels at andre lande som Storbritannien og Sverige f?r rabat p? deres kontingent til EU .

Effekt p? ?konomien af medlemskab af EU

Flere forskningsartikler peger p?, at EU har haft en overvejende positiv effekt p? de europ?iske landes ?konomier, og EU landenes BNP er i gennemsnit vokset 12 procent som f?lge af deres medlemskab i EU. Det eneste land i EU, hvor der ikke kan vises en positiv effekt p? BNP er i ?jeblikket Gr?kenland. Dette er dog ikke n?dvendigvis ensbetydende med, at Gr?kenland ikke har haft gavn af at v?re medlem af EU men bare et tegn p?, at Gr?kenlands ?konomi blev ramt af nogle uforudsigelige ?konomiske effekter.

For Danmark som er en lille ?ben ?konomi er der ogs? betydelige fordel ved medlemskab af EU p? bl.a. BNP, det private forbrug og eksporten.

Sprog

Uddybende artikel: EU's officielle sprog

EU's officielle sprog er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, gr?sk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rum?nsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk. Som arbejdssprog internt i EU's institutioner bruges dog is?r engelsk, fransk og i mindre omfang tysk. Visse af EU's institutioner bruger f?rre sprog internt. Fx bruger EF-Domstolen kun fransk, og ECB (Den Europ?iske Centralbank) benytter engelsk.

Kultur

Europ?isk kulturhovedstad (tidl. Europ?isk kulturby) er et initiativ lanceret af EU's minister?d i 1985, som har til form?l at "bidrage til at bringe EU's befolkninger n?rmere hinanden". Den europ?iske kulturhovedstad udpeges hvert ?r af R?det p? grundlag af en henstilling fra Europa-Kommissionen.

Symboler

Uddybende artikel: Europ?iske symboler

EU's fem symboler er if?lge artikel I-8 i udkastet til “En forfatning for Europa”:

• et Europaflag, der indeholder en cirkel best?ende af tolv gyldne stjerner p? bl? baggrund.
• en hymne, der er hentet fra 4. sats af Ludwig van Beethovens 9. symfoni.
• et motto “Forenet i mangfoldighed”. (P? latin: In varietate concordia).
• en m?ntfod, der hedder euroen.
• en Europa-dag, der fejres den 9. maj overalt i Unionen.

Se ogs?

• Overs?iske lande og territorier
• Danmarks medlemskab af EU
• Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF
• Brexit

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den Europ?iske Union
• Europ?iske Union Arkiveret 29. maj 2006 hos Wayback Machine EU's officielle hjemmeside.
• Europa-Kommissionen i Danmark Arkiveret 29. maj 2010 hos Wayback Machine
• EU-oplysningen Arkiveret 22. november 2010 hos Wayback Machine
• TV-programmer om EU p? dansk Arkiveret 23. marts 2013 hos Wayback Machine
• eNyt om EU, EU-oplysningen Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
• EU-ABC p? dansk Arkiveret 28. november 2004 hos Wayback Machine
• Den nye EU-forfatningstraktat i l?sevenlig udgave (pdf) Arkiveret 26. marts 2005 hos Wayback Machine
• IATE (Inter-Active Terminology) for Europe Arkiveret 23. juni 2012 hos Wayback Machine

Organisationer for EU:

• Europabev?gelsen Arkiveret 1. juli 2007 hos Wayback Machine
• Nyt Europa Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine
• Europ?isk Ungdom Arkiveret 23. april 2008 hos Wayback Machine

Organisationer mod EU:

• Folkebev?gelsen mod EU
• Ungdom mod EU Arkiveret 12. oktober 2007 hos Wayback Machine